Iværksætteri

Aarhus-baseret virksomhed hjalp mere end 2.100 danskere med at finde nyt elselskab i 25

Aarhus-baseret virksomhed hjalp mere end 2.100 danskere med at finde nyt elselskab i 2025: Ambitionen er at fordoble dette antal i 2026

I 2025 fandt mere end 2.100 personer et nyt elselskab efter at have sammenlignet vilkår på eltjek24.dk. I 2026 er målet for eltjek24.dk som minimum at fordoble dette antal.

I Danmark har vi haft frit elvalg siden 2003. Helt konkret betyder det, at alle danskere – uanset bopæl samt andre demografiske forhold – selv kan vælge, hvilket elselskab der skal forsyne deres husstand med strøm.

Dette valgte mere end 2.100 at gøre i 2025, efter de havde sammenlignet elaftaler på sammenligningsplatformen eltjek24.dk, der drives Webels ApS, som holder til på Michael Drewsens Vej 13 i Højbjerg.

”Vi er naturligvis både glade og stolte over at have hjulpet mere end 2.100 danskere med at finde et nyt elselskab i 2025, men vi er samtidigt meget ambitiøse. Derfor har vi fastsat et mål om, at antallet af danskere, vi skal hjælpe med at finde et nyt elselskab i 2026, skal være endnu højere – gerne på den sjove side af 5000,” forklarer Jesper Nørskov Jensen, der er medindehaver af eltjek24.dk.

Pris og omdømme er tilsyneladende det vigtigste, når vi vælger elselskab

Hos eltjek24.dk har man erfaret, at særligt prisen og omdømmet har stor betydning for danskerne, når de skal vælge elselskab.

”Vores data afslører, at de elselskaber, der får flest kunder via os, er de elselskaber, der er billige, og som samtidig ikke har fået vores OBS!-badge. Dette er et badge, vi giver til elselskaber, der har haft offentligt kendte dårlige sager og/eller udvist – i vores øjne – problematisk adfærd,” fortæller Jesper Nørskov Jensen, inden han fortsætter:

”Derudover indikerer vores data også, at det for mange er af stor vigtighed, at deres kommende elselskab er et stort og velkendt brand. Ligeledes kan vi se, at mange ønsker et elselskab, der tilbyder betaling efter forbrug frem for at operere med aconto-betalinger.”

Næsten 100.000 besøgende i 2025

I løbet af 2025 havde eltjek24.dk næsten 100.000 besøgende samlet set. Langt hovedparten af disse besøgte hjemmesidens oversigt over mere end 40 elselskaber, men også en artikel om, at en række elselskaber har valgt at skrue op for prisen, stort set samtidig med at elafgiften er blevet sænket til et minimum, tiltrak mange besøgende.

”Med tanke på at eltjek24.dk stadigvæk er et relativt nyt brand, har det været ganske tilfredsstillende at ramme næsten 100.000 besøgende sidste år. Også dette tal skal dog være højere i 2026. Her håber vi, at mindst 150.000 kigger forbi,” forklarer Jesper Nørskov Jensen.